grænse

Danish

Pronunciation
  • IPA(key): [ˈɡ̊ʁansə], [ˈɡ̊ʁɑnsə]

Etymology 1

From Middle Low German grenitze, grense, compare German Grenze, borrowed from Old Polish granica, from Proto-Slavic *granica.

Noun

grænse c (singular definite grænsen, plural indefinite grænser)

  1. border (the line or frontier area separating regions)
  2. boundary
  3. limit
Declension
Declension of grænse
common
gender		 Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative grænse grænsen grænser grænserne
genitive grænses grænsens grænsers grænsernes
Derived terms
  • grænseløs
Further reading

Etymology 2

From German grenzen, derived from the noun.

Verb

grænse (imperative græns, infinitive at grænse, present tense grænser, past tense grænsede, perfect tense har grænset)

  1. to border
Inflection
Conjugation of grænse
Active Passive
Infinitive grænse grænses
Present tense grænser grænses
Past tense grænsede grænsedes
Imperative græns -
Participle
Present grænsende
Past grænset
Gerund grænsen
Further reading
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.