mærkværdig

Danish

Etymology

From mærke (“to notice”) +‎ værdig (“worthy”), calque of German merkwürdig.

Pronunciation
  • IPA(key): /mɛrkˈvɛrˀdi/, [maɐ̯ɡ̊ˈʋaɐ̯ˀd̥i]

Adjective

mærkværdig (neuter mærkværdigt, plural and definite singular attributive mærkværdige)

  1. remarkable, striking
  2. odd, peculiar

Inflection
Inflection of mærkværdig
Positive Comparative Superlative
Common singular mærkværdig mærkværdigere mærkværdigst2
Neuter singular mærkværdigt mærkværdigere mærkværdigst2
Plural mærkværdige mærkværdigere mærkværdigst2
Definite attributive1 mærkværdige mærkværdigere mærkværdigste
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Adverb

mærkværdig or mærkværdigt

  1. remarkably, strikingly
  2. oddly, peculiarly

References
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.