tælia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse telja, from Proto-Germanic *taljaną.

Verb

tælia

  1. to count, to number
  2. to reckon, to consider
  3. to tell, to speak of

Conjugation
Conjugation of tælia (weak)
present past
infinitive tælia —
participle tæliandi, -e talder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tæl tæli, -e — taldi, -e taldi, -e
þū tæl tæli, -e tæl taldi, -e taldi, -e
han tæl tæli, -e — taldi, -e taldi, -e
vīr tælium, -iom tælium, -iom tælium, -iom taldum, -om taldum, -om
īr tælin tælin tælin taldin taldin
þēr tælia tælin — taldu, -o taldin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tæls tælis — taldis, -es taldis, -es
þū tæls tælis — taldis, -es taldis, -es
han tæls tælis — taldis, -es taldis, -es
vīr tæliums, -ioms tæliums, -ioms — taldums, -oms taldums, -oms
īr tælins tælins — taldins taldins
þēr tælias tælins — taldus, -os taldins

Descendants
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.